Hvorfor 3D-print?
Som virksomhed kan 3D-print gøre det muligt for dig at minimere din lagerbeholdning, fordi produktionen kan ske tæt på din virksomhed, og fordi leveringstiden er lynhurtig. Med 3D-print har du samtidig mulighed for – helt omkostningsfrit – at ændre i dit design fra bestilling til bestilling. Det giver dig ekstrem meget frihed og fleksibilitet.
Så er du en start-up, eller har du elementer, som du kun bruger få af om året, kan 3D-print være et virkelig godt værktøj.
Et billigt og effektivt produktionsmiddel
Der er ingen tvivl om, at 3D-print kan bruges som et produktionsmiddel for at gøre dine idéer og produkter billigere og mere effektive. Vi mener, at design skal skabes digitalt og opleves fysisk. Derfor er vi en totalløsning med en bredde i teknologien og et hav af systemer. Det betyder, at vi kan lave dine 3D-print i alle prisklasser og kvaliteter.